Personlige oplysninger.
Som en god tommelfinger regel skal man aldrig oplyse andre om personlige oplysninger. Det gælder ens rigtige navn, hvor man bor, hvad ens telefonnummer er og så videre. Man kan ikke vide om den man skriver med arbejder for et reklamefirma, som vil sende dig 2½ tons reklamer i din postkasse, både den online og den i din hoveddør. Man kan heller ikke vide om personen man skriver med er pshykisk ustabil, og vil sende dig døde dyr i små papkasser, eller om det er en der har mørkere motiver end det. Alt i alt, hold hvem du er godt skjult, du ved ikke hvem de andre er derude.
Man kan godt oplyse hvor man cirka bor : eks. - jeg bor i blåovre
Man skal ikke oplyse præcis adresse : eks. - jeg bor på blåovre boulevard nr 23½ på fjerde sal.
Man kan godt oplyse sit spillernavn : eks. - jeg hedder Splytnik.
Man skal ikke oplyse sit rigtige navn : eks. - jeg hedder peter petersen.
Hvis nogen spørger dig om dit telefonnummer, din adresse, dit navn, hvor du går i skole, osv. så sig at det må du ikke fortælle for din far eller mor, hvis de presser eller driller dig på grund af det, så er de ikke værd at være venner med alligevel.
At mødes med andre.
Hvis man snakker godt med nogen online, vil man måske gerne mødes i den virkelige verden på et tidspunkt.
Så er det en god ide at aftale et offentligt mødested, en cafe, en banegård, en burgerrestaurent, et sted hvor der er andre voksne der kan hjælpe dig hvis noget går galt.
Tag en god ven med, der har en mobiltelefon, og husk din egen osse.
Husk at fortælle så mange voksne om jeres møde som muligt.
Sig
nej til at gå andre steder hen,
uanset om der kommer en voksen og siger : "at din kammerat ikke kunne komme, men han venter på dig derhjemme, så du skal bare gå med, så skal han/hun nok vise dig derhen."
Hvis det er den person som du kender fra jeres onlineverden, så kan du snakke med personen der hvor i er.
Hvis i vil tage hjem til ham/hende så ring og spørg dine forældre om lov
før i går nogen steder og fortæl hvor i tager hen med precis adresse.
Forældrenes ansvar.
Som forælder er det ens ansvar at sørge for at de kære små lærer hvordan man klarer sig i verden. Det er ikke kun skolerne eller en flok pædagoger der har ansvaret for lille lise eller lille peter. Man bør som forælder interessere sig for hvad ens børn laver, hvis de spiller world of warcraft er det måske en god ide at snakke med dem om det, kigge lidt over skuldreren på dem ind imellem. Man tager jo osse til møder på skolen for at høre hvordan det går, og man tager jo osse med til fodbold / tennis / rugby / karate og så videre for at se hvad det er for noget.
World of Warcraft er en online verden med flere tusind mennesker i alle aldre og fra alle samfundslag og erhverv, og er meget mere end "bare" et spil. Venskaber opstår, folk mødes, og snakker sammen dagligt om alt muligt.
Jeg kender et par der mødte hinanden via guilden og i dag er de gift og har fået børn.
Desuden er computerspil ved at blive en anerkendt sportsgren (E-Sport), der bliver holdt verdensmesterskaber, europamesterskaber, og danmarksmesterskaber. Premierne er ved at være oppe over 1 million dollar ved verdensmesterskaberne, og nej det er ikke en flok halvfede nørder der vinder, det er trænede sportsfolk, der træner dagligt i at holde deres reaktionsevne på max, og deres kondition på det højeste. De lever et sundt liv, svømmer, løber og træner boldspil for at få deres hånd/øje kordinering til det perfekte.
Der er endda firmaer der er begyndt at sponsorere de bedste teams så de kan få tid til at studere samtidig med at de træner og spiller kampe.
Så om lille lise eller lille peter vinder alle deres fodboldkampe og kommer på førsteholdet, eller om de er medlemmer af den førende guild og på det førende arenateam og vinder alle kampene der og måske en tur til paris til mesterskaberne der, vil gøre mig lige stolt som forælder. Vi har alle et talent for noget her i livet, og uanset hvad det er, skal vi alle have en chance for at vise at vi kan noget.
World of Warcraft er lavet på en sådan måde at hvis man yder en indsats bliver man belønnet, nøjagtig som i det virkelige liv, hvis man er doven og plager andre for at opnå ting, bliver man udelukket og isoleret, osse lige som i det virkelige liv.
Dine login oplysninger.
Du må aldrig give hverken din kode eller loginnavn til nogen !!!.
Du må heller ikke give din kode til din bedste ven !!!.
Husk, dit login navn må du aldrig bruge som navn på en af dine chars !!!.
Pas på når du skal taste dem ind, især hvis det er en fremmed computer du sidder ved, og hvis der er andre der kan kigge dig over skulderen.
Husk at checke din computer for virus og spyware regelmæssigt, især efter du har hentet nye addons.
Som der osse står i de tips når du logger ind i spillet, en blizzard medarbejder vil
ALDRIG spørge efter dit password.
Så hvis der er en der spørger dig om det alligevel, så tryk på den knap der hedder "print screen" den tager et billede af din skærm, sørg for at man kan se hvad den der spurgte dig om dit password har skrevet, som den gemmer i en mappe på din computer. Derefter skal du få en der er god til engelsk til at hjælpe dig med at skrive til GM'erne og fortælle dem hvad den person der spurgte dig skrev.
I følge blizzards regler for spillet kan de lukke din account hvis andre end dig har adgang til den.
Hvordan laver man et godt password?
Et godt password er noget som du kan huske, men som ikke er noget andre kan huske.
Husk skriv det aldrig ned nogen steder!
Et godt password er mindst 9 pladser langt og
aldrig noget der står en en ordbog.
Begynd med nogle tal du kan huske, f.eks. dit telefonnummer :
32 12 34 56
Tag så et navn du kan huske : ( det kan være navnet på en bamse, guldfisk, kat, naboens datter osv.)
F.eks : trunte
Bland nu de to ting godt sammen :
Dårligt blandet : 3212trunte3456 (alt for nemt at bryde)
Godt blandet : t32runt1234e56 (svært at bryde)
Nu har du et password folk ikke lige finder ud af, men som du godt kan huske med lidt øvelse.
Husk det her kun eksempler, find selv på tal og navne du kan huske og kender, og bland dem så på en måde andre ikke kan finde ud af.
Hvis du vil have en lidt bedre og dybere forklaring på hvad der giver et godt password, er
her en god artikel der forklarer både om passwords og hvordan man bryder dem.
Addons :
Addons : Ekstra programmer man kan downloade rundt omkring på nettet der skulle gøre ens spilleoplevelse bedre.
Om du vælger at bruge dem eller ej er fra Wod's side underordnet,
men vi skal dog bringe en
advarsel om at en del af de sider man kan hente dem fra har været plaget af virus og spyware programmer, som i værste fald kan
Stjæle dine login oplysninger, dette kan betyde at når du næste gang forsøger at logge ind vil du få at vide at dit password er forkert.
Det man skal gøre, hvis man bliver hacket, er at :
Øjeblikkelig logge ind på blizzards account management side ( der er direkte link fra dit startbillede i spillet )
Klikke på forgot password,
Læse den mail de sender,
Logge ind med det password der står i mailen og ændre dit password,
Logge ind med dit nye password, så hvis hackerne eventuelt stadig er online, bliver de smidt af din account.
Næste trin er at få scannet din computer for virus og spyware så hackerne ikke kan stjæle dit nye password,
Link til en dansk side med værktøj til at slippe af med ubudne gæster i din pc.
Når du er sikker på at din maskine er renset, skal du logge ind på account management og ændre dit password til et helt nyt et igen.
Derefter skal du logge på og finde ud af hvor meget hackerne har stjålet, og når du har fundet ud af hvor meget skade der er sket, kontakter du
GM'erne ( gamemasterne, blizzards online folk der hjælper folk med problemer ), dette gøres ved at klikke på det røde "?" nede ved siden af dine tasker, der opretter du en ticket, og skriver ( på engelsk ) om hvad der er sket,
Gamemasteren, vil så henvende sig til dig og spørge om yderlige detaljer,
Blizzard kan så beslutte at give dig udstyr tilbage (kun rare, epic og legendary ting bliver genoprettet) på en (kun en (1) char kan genoprettes) af dine char's, men det kan sagtens tage op til en uge eller længere, før de har undersøgt det hele.
Penge (guld) kan man
ikke få igen, dem må man ud og tjene op igen selv.
Men husk, hvis det er din egen fejl at du blev hacket, vil blizzard intet gøre for at hjælpe dig.
Så pas godt på dit password, det er en grim oplevelse at se alt det man har samlet forsvinde til nærmeste vendor, og pengene forsvinde i en mail til en anden char.
Opdater programmerne på din computer
Hvis du har de nyeste opdateringer installeret på din computer er chancen for at hackere kan misbruge de fejl der er kendte i din software, meget mindre.
Så gør det til en vane at besøge de firmaers hjemmesider som du bruger software fra mindst en gang om måneden for at se om der skulle være kommet en patch eller opdatering af det software du bruger.
Om du bruger automatisk opdatering af din windows eller ej, er op til dig, men hvis du har den slået fra, så besøg alligevel deres sikkerhedscenter regelmæssigt for at se om der skulle være kommet såkaldte kritiske fejlretninger, mange hackere bruger fejl i microsoft's produkter da de er på de fleste computere i verden og dermed nemme at udnytte.
Husk, det kan være politiet der en dag banker på døren fordi din computer blev brugt i noget kriminelt på nettet, og så er det for sent at ærge sig over at du ikke holdt den fri for skadeligt software.
Vil du vide mere :
Link til Dansk Industri's hjemmeside om sikkerhed.
Link til IT-Borger's hjemmeside om sikkerhed.
Link til Electronic Sports World Cup, der står for at arrangere verdensmesterskaber i E-sport.
Link til Københavns E-Sport forening, der er en del gode artikler, og hjælp med begreberne sider.
Link til Version2's artikel om det danske pigeteam i computerspil.
Link til IT- og Telestyrelsens hjemmeside om sikkerhed.
Link til Red Barnets hjemmeside med gode til både børn, unge og forældre om sikkerhed online.
Link til Medierådets portal om sikkerhed online.
Link til en engelsk side lavet af FBI med oversigt over de mest almindelige scams og snyderi på nettet.